Helles beskrivelse af dagen »

Kirken
Da vi kørte op foran kirken kom kirketjeneren frem med mine to brudepiger. De var så søde og de havde begge svært ved at holde sig i ro, fordi de begge glædede sig så meget. Kirketjeneren og min kusine hjalp os på plads foran døren ind til selve kirken. Pigerne stod bag ved Thomas og mig og de kunne ikke lade vær med at fnise. Thomas var meget alvorlig og jeg bad ham om at tage en dyb indånding, men det eneste han kunne var at hypperventilerer… :o) Kirketjeneren gav besked til musikken, som gik i gang. Hun åbnede dørene og… der var bare LANGT op til Christian… Senere fortalte Christian, at kirketjenerne havde fortalt, at denne kirke havde det længste kirkegulv i hele Aalborg!

Vi begyndte at gå, og der var altså rigtig mange mennesker i kirken! Jeg så først Thomas’ to søstre og de stod begge og tørrede deres øjne, så jeg kiggede hurtigt væk! Derefter så jeg Charlotte (fra min liste på Internettet) som tog billeder, så hun kunne sende dem til de andre listepiger, og så en masse kollegaer og især familien. Det var skønt at gå op af gulvet!!! Men Thomas gik langsomt… :o) Hvilket var min egen skyld, for jeg havde jo fortalte ham flere gange, at vi ikke måtte gå hurtigt. Flere gange gik jeg lidt flere små skridt skjult under kjolen, så jeg kunne trække Thomas med frem J Men jeg havde da tid til at få kigget på alle dem der var mødt op. Da vi kom op til Christian turde jeg ikke kigge rigtig på ham, for ikke at begynd at græde... :o)

En ting undret mig dog meget, jeg var slet ikke nervøs! Jeg følte mig i hvert fald ikke nervøs. Flere har godt nok sagt at min buket rystede, men jeg havde det skønt!

Præstens tale til os var rigtig god. Jeg er GLAD for at vi har den på video. Han fik fortalte meget om os og især fik han alle til at grine, hvilket jeg syntes var skønt. Han nævnte også at vi i starten af vores forhold havde gået kæreste-ture ned forbi kirken for at se Tro, Håb og Kærlighedstegne på tårnet og at brudepigerne hver havde fået et armbånd med Tro, Håb og Kærlighed som vedhæng. Tro, Håb og Kærlighed var en stor del af hans tale.

Efter selve vielsen og efter at han havde sagt: ”Så giv da hinanden hånden derpå”, var det meningen at vi skulle kysse hinanden, men jeg havde en idé om at vi først skulle kysse når vi havde fået ringene på, så jeg blev lidt overrasket og det opdagede de fleste i kirken… :o) Selv præsten grint af det… Da så vi havde fået ringene på sagde præsten: NU må I godt kysse igen!

Uden for kirken havde nogen af vores kollegaer lavet espalier, med keyboards, roser og flag :o)

Vi fik hilst på alle og vi fik masser af ris!!!

Receptionen

Receptionen gik rigtigt godt. Det var skønt at have så meget familie, gode venner og kollegaer samlet på en gang. Der kom kun en lille bitte regnbyge lige da vi var kommet hjem, og herefter brød solen for alvor igennem, så mange af gæsterne valgte at sætte sig ude i haven :o) Mine bekymringer om pladsmangel havde været helt unødvendige.

Vi fik bryllupskagen skåret ud, og jeg ved ikke hvorfor, men sikke da en stor mundfuld Christian mente jeg skulle spise af hans gaffel… Jeg valgte da at give ham en lille bid, så han ikke skulle stå og bøvle med den og måske spilde… :o)

Mine søskende havde lovet at stå for gavebordet, så de pakkede gaver ud og skrev ind i kortene hvad de forskellige havde givet, så vi havde styr på det. Der var virkelig MANGE gaver! Rigtigt gode gaver :o)

Både Christian og jeg syntes det fungerede rigtigt godt med en reception lige efter kirken. Gæsterne var klar til at drikke kaffe og spise bryllupskage – vi har flere gange oplevet at man overhoved ikke kan spise noget kage når den serveres efter middagen, så dette var perfekt.

Kl. 16.40 kom taxaen der skulle kører os til fotografen.

Vi har senere fået fortalt, at de sidste gæster først gik omkring kl. 19.00 – selvom receptionen officielt sluttede kl. 17.00. Der var jo øl nok, så flere af dem valgte at blive siddende og hygge sig i haven :o)

Thomas’ ældste søster Tine skulle jo blive i huset og passe på hunden og være klar til at hente Thomas når han blev træt, så hun havde da underholdning nok Den anden søster, Rikke, skulle videre i byen, men inden skulle hun lige hjem og hente de 6 øl hun skulle have med til festen, det besluttede vores gæster dog var dumt, når ”de” havde så mange øl, så hun fik lov til at forsyne sig :o)

Fotografen

Om formiddagen havde fotografen ringet til mig, for at sige at hun syntes det var bedst hvis vi mødtes i atelieret, for det havde jo regnet meget hele formiddagen, så græsset ville være vådt og det ville gå ud over min kjole :o( Jeg syntes det var træls, for jeg ønskede virkelig, at få taget billeder udendørs. Jeg syntes udendørsbilleder gør det hele mindre opstillet. Men vi kunne jo ikke rigtig gøre noget ved det… Da vi ankom til fotografen blev der serveret vin, øl og sodavand. Vi fik taget sort/hvid billeder og så ankom ham der skulle tage farvebillederne. Da han kom ind var det først han sagde, om ikke vi skulle kører i Mølleparken for at tage lidt billeder, for vejret var jo skønt! Jeg forslog så, at vi kørte til Scheelsminde – der hvor festen skulle holdes og hvor det først var planen vi skulle havde taget billeder, så det gjorde vi, men først tog han lige lidt farvebilleder i atelieret, så vi har fået taget alt det der kunne tages - Sort/hvid, farve og udendørs :o) I løbet af denne uge skulle billederne være færdige. Glæder mig til at se dem!

Efter at billederne var taget, havde vi lige 15 min. hvor vi kunne slappe lidt af, jeg kunne få opfrisket min make-up og vi fik tjekket vores værelse.

Festen

Kl. 18.30 ankom vores gæster til velkomstdrink. 
 

Christians svoger Jess arrangerede, at vi alle gik ned i haven, og der blev taget et gruppefoto + en masse billede af Christian og mig. Det var en rigtig god ide og jeg er vildt glad for de billeder.

Da vi gik til bords, skulle Christian og jeg komme ind til sidst, efter at alle gæsterne havde fundet deres pladser – sådan gør man åbenbart :o) Men desværre kom Christian til at træde på mit slæb. Slæbet kunne jo knappes op, så jeg ikke behøvede møve rundt med det lange slæb hele aften. Den knap der var lavet til ”ophængningen” var syet ekstra godt på, så den kunne bære det, men desværre sprang knappen af. Senere fik min kusine dog ordnet det, så slæbet alligevel kunne ”hænges” op på en af de andre knapper :o)

Middagen forløb rigtig godt, maden smagte godt, gæsterne var glade og vi fik mange sange og taler.

Da Christian rejste sig for at holde sin tale, måtte jeg lige trækker vejret dybt en ekstra gang :o) Han startede med at sige, at han var glad for at jeg var blevet hans. Så takkede han min mor og sagde at det var en pragtfuld skabning hun havde sat i verden :o) Herefter ville han havde takket sin egen mor, for at han måtte giftes sig med mig – ikke at hun havde så meget at sige, men ingen tvivl om at jeg den gang vi hilste på hinanden første gang, blev ”godkendt” af hende :o) Men desværre kunne Christians mor ikke deltage i vores bryllup. Hun havde det rigtigt dårligt denne dag :o( Så sagde Christian henvendt til Thomas: Tak fordi jeg må få…  – her afbrød Thomas ham inden han nåede at sige få/dele din mor med dig. Thomas svarede at han ikke måtte ”få” mig, i det samme fik Christian sagt ”dele” og Thomas svarede at det var okay, bare Christian ikke rejste til Nordpolen med mig! Det lovede han :o) (Jeg kunne ellers godt tænke mig at opleve nordpolen, men jeg må hellere tage begge mine drenge med)

Så sagde Christian tak til sin søster: Tak for knoglemarven… og så "knækkede" hans stemme. Her steg tårerne i mine øjne, og da jeg kiggede hen på hans søster var hendes øjne helt våde… Alle gæster var HELT stille og Christian kunne slet ikke komme videre med talen, på grund af klumpen i halsen… Min mor sagde: Måske vi lige skulle tage en tår vand og jeg skynde mig at sige Skål!

Resten af hans tale var søde, dejlig og smuk :o) Godt jeg også har den på video!

Mine søskendes sang var rigtig god! De har tradition for at deres sange næsten IKKE kan synges og til et bryllup skal melodien jo være Brudevalsen – Det er da klart! Men den er altså svær at synge til, så her blev virkelig grint meget.

Thomas holdte også tale for os *SSS*

Han slog på glasset, rejste sig og sagde: Jeg vil gerne ønske brudeparret tillykke og ønsker jer alt mulig held og lykke fremover. Skål!

- og så græd jeg!!! :o)

Christians brødre og søster er ikke de mest talende. Christian bror, som var forlover, var blevet fritaget fra at holde tale, selvom det står i Emma Gad at han skal :o) På et tidspunkt rejste Christians svoger sig op og holdte en kort tale. Han sluttede med at sige, at de blandt Christians søskende havde trukket lod, om hvem af dem der skulle sige noget, og at Morten, den mindste, havde trukket det længste strå. Så rejste Morten sig og holdte en kort tale, gav den videre til den næste bror, som gav den videre til den næste, så alle Christians søskende fik rejst sig op og sagt noget til os. Det var rigtig godt fundet på – og vi fik skålet hver gang!

Lige før desserten – omkring kl. 22.00 – kom Thomas hen til mig og sagde, at NU ville han hjem. Han var træt og havde ondt i hoved. Det havde nu også været en lang og begivenhedsrig dag for ham – Min dejlige søn! Jeg ringede til hans søster og hun kørte hjemme fra med det samme. Det fungerede bare perfekt. Dog kom han ikke i seng med det samme, da han kom hjem. For de fik spist dessert – is og rester af kagen - spillet Gameboy og læst et kapitel i den bog Thomas og jeg læser godnat historie fra. Da vi kom hjem dagen efter kl. 11.00 sov han stadigvæk :o)

Kl. 23.30 blev der gjort klar til brudevalsen og den klarede vi da også… Vi havde øvet hjemmefra, men det er altså ikke helt så nemt, når man virkelig skal.. og slet ikke med så store en kjole :o) Det gik dog okay og vi fik begge grint meget!

Så blev der serveret kaffe og kage – ikke at man kunne spise noget! Endnu engang var jeg glad for at bryllupskagen var spist om eftermiddagen.

Til natmad blev der serveret hotdogs og så var alle også trætte. Heldigvis skulle de fleste overnatte på Scheelsminde, så de havde ikke så langt hjem.

Omkring kl. 02.00 kom vi over på vores værelse, men så skulle Christian jo først hjælp mig af kjolen – der var MANGE knapper i ryggen - men især skulle han hjælpe med at få alle de 50 hårklemmer/nåle ud af mit hår. Men det blev klart :o)

Alt i alt var det en skøn-skøn dag, som vi vil huske tilbage på ALTID. Jeg glæder mig allerede til vores 1 års bryllupsdag. Jeg var bare så GLAD hele dagen - Smilte hele tiden, hvilket også kan ses på alle vores billeder :o)

Et godt råd til alle jer der ikke er gift – Gør noget ved det!!!!

Dagen efter mødets hele min del af familien til fælles morgenbord i restauranten. Min sjællandske familie skulle først sejle kl. 14.00, så der var også tid til, at de kom med hjem til en øl eller sodavand på terrassen. Det var en hyggelig afslutning. Resten af eftermiddagen brugte vi på at kigge på gaverne – Der var VIRKELIG mange!!!

Vi havde jo været så letsindige at "overlade" hele huset til vennerne, men det eneste - tror vi - de har gjort, var at fryse alt vores bestil ned. I fryserne lå der 3 indkøbsposer med bestik = 3 store isklumper. Vi har ikke fundet andet... endnu :o)

Billeder er taget af www.fotografernevesterbro.dk